top of page

PROJEKTER I KAROLINELUND BYHAVE

VINTERHAVEN

Kuppelformet, gennemsigtig og eksperimenterende. Plastik domen vil med sit alien-inspirerede udseende være begyndelsen på et eventyr i Karolinelund, hvor mennesker på kryds og tværs af alder, sociale kår og interesser kan mødes omkring et fælles byrum. Domen er spændende at se på, undersøge og udforske. 

​Kuplen kan bruges som vinterhave for havebrugerne i Aalborg byhave Karolinelund. Den kan fungere som lys- og lydinstallation for byens mange kreative kunstnere, der kan bruge kuplen til små koncerter, og den kan være et udflugtsmål for børnehaver og folkeskoler, som kan lære om økologi og dyrkning af grøntsager. Samtidig vil den arkitektoniske kuppelform være et interessant besøg værd for arkitekt- og designstuderende fra de nærmeste universitetsbyer. De studerende kan eventuelt inddrages i processen med at bygge kuplen.



Vinterhaven vil kunne forlænge havesæsonen og er dermed en ukonventionel løsning til at styrke aktiviteterne i Karolinelund som helårspark.

Projektet giver et bud på, hvordan vi blandt andet kan udvikle storbyerne i fremtiden, så vi imødekommer både hverdagsliv og klimamålsætninger. 

Studerende inden for arkitektur, ingeniørfaget, kultur- og kunstscenen vil få lejlighed til at følge projektet tæt, og domen vil i det hele taget udgøre en platform, hvor visioner i byggeriet kan blive vendt og drejet.
 

Inspirationskilde:
Plastik domen henter inspiration fra arkitekterne Kristoffer Tejlgaard og Benny Jepsen fra arkitektfirmaet Tejlgaard & Jepsen, der har bygget og er i færd med at bygge BL’s og NCC’s Dome i Aarhus og Bornholm. Begge domer er inspireret af Richard Buckminster Fuller (1895-1983), som var en amerikansk arkitekt, opfinder og forfatter. Buckminster Fuller blev berømt for sine såkaldte geodætiske kupler, som stadig anvendes til radarstationer, udstillingsbygninger m.m. BL’s Dome i Tejlgaard & Jepsens version er dog en ”dekontrueret” dome, hvor kuplens skaller er hevet og skubbet, så bygningen får en ny rumlighed og overraskende lysindfald. Samme tendens vil vi skabe i Aalborg byhave Karolinelunds vinterhave.

 

http://domeofvisions.dk/ kan du finde flere informationer om tankegangen bag vinterhaven.
Eller se dome of vision live på: http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=h8v8cXWUTfM
Eller se en video af opførelse fra start til slut: http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=g46XXsBnbrw


Tidsplan:

Domen kan opføres på to uger, og den vil i første omgang fungere som vinterhave med bænke, hvor folk kan læse en bog eller nusse om planterne. Domen vil være i Karolinelund i en periode frem til maj 2015, hvor brugsretsaftalen med Aalborg Kommune over Karolinelund skal genforhandles.

Domen kan til den tid tages ned og genopføres andre steder i byen.

bottom of page